Tolerance: Forældet eller ikke?
Menneskets arvelod og vores redning
fra et samfund præget af uenighed og bekrigelse. François Voltaire (1694-1778)
ser tolerance som et nødvendigt element i omgang med mennesker, da dette skaber
et grundlag for forståelse og tilgivelse.
Hvad er tolerance? Begrebet har
eksisteret længe, og har været en vigtig del af indførslen af
menneskerettigheder og et fornuftsbaseret samfund, som vi lever i den dag i
dag. Vi tolererer hinanden, og har en forståelse overfor vores forskelligheder
og særlige egenskaber. Vi har lov til at tro på det vi har lyst til, og folk
skal ikke dømme os heraf. De skal tværtimod støtte op omkring det, og være
tolerante overfor vores valg og beslutninger.
Er tolerance et forældet begreb?
Møder vi det stadig i vores dagligdag med lige så stor betydning, som det har
haft før i tiden? Man kan argumentere for, at intolerance er socialt
uacceptabelt, da man ikke føler sig tryg omkring mennesker, der er præget af
intolerante synspunkter. Voltaire beskrev tydeligt nødvendigheden af tolerance
blandt mennesker, men er det noget vi stadig kæmper for? Er tolerance blevet et
selvfølge? Uden tolerance ville vi ikke støtte hinanden, og forstå hvorfor vi
gør som vi gør. Dette ville skabe stridigheder, og det kunne i værste tilfælde
ende i krig. En krig om tolerancen. En tolerancekrig.
Vi kæmper for at beholde den
tolerance, der har stået os så nært gennem mange år. Vi kæmper for tilgivelsen
og forståelsen overfor hinanden. Vi kæmper for det gode samfund, hvor vi kan
sige hvad vi vil, tro hvad vi vil og være hvem vi vil være.
Jeg har tolerance overfor dig som
læser, og du vil have tolerance overfor mig som forfatter. Kæmp for din ret.
Kæmp for forståelsen. Tolerancekrigen er begyndt!
Søren
Nygaard
Egaa
Gymnasium 1.x
07-05-2013